CAMPUS+

Gør jer klar til CAMPUS+ 2024 allerede nu. CAMPUS Køge og Køge Festuge er glade for at kunne annoncere at monstersuccesen CAMPUS+ gentages i 2024!

Fredagen under Festugen – 30. August 2024 – bliver Køge midtby endnu en gang indtaget af elever fra folkeskoler, privatskoler og efterskoler i Køge, Greve, Stevns, Faxe og Solrød samt 1. og 2. årselever fra CAMPUS Køges egne uddannelser – altså over 3.000 unge mennesker i alderen 15-25 år. 

Virksomheder, uddannelser og fritidsforeninger inviteres til at stille op med én eller flere aktiviteter, der kan vise en flig af deres virke og fag frem for alle de mange unge elever.

Eleverne skal deltage i disse spændende, udfordrende og oplysende aktiviteter, lavet af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger, som er designet til at give dem et indblik i, hvilke forskellige fremtidsmuligheder, der er åbne for dem.

Der er allerede åbent for tilmeldingen for både elever, studerende og kurister (tilmeldes af lærer eller skole) samt for virksomheder, uddannelser og foreninger.

Se hvilke virksomheder, foreninger, erhverv, uddannelser der deltog i CAMPUS+ 2023 – HER

Sådan foregår det

Aktiviteterne fordeles i forskellige zoner rundt omkring i Køge midtby. Eleverne skal i grupper gå rundt til hver zone og deltage i en aktivitet, de selv vælger, før de skal videre til næste zone.

Hver aktivitet varer ca. 5-10 minutter og kan rumme minimum 3 grupper af 3-4 elever. Når eleverne har gennemført aktiviteten, belønnes de med et klistermærke i deres medbragte aktivitetspas.

Vil I være med som standholder?

Så kan I allerede tilmelde jer nu. Herefter skal I blot udtænke en aktivitet af ca. 10 minutters varighed, som demonstrerer lige præcis det, I går og arbejder med til hverdag.

Se, hvad standholderne mente om at være med i 2023

Hvorfor CAMPUS+?

CAMPUS+ er en læringsfestival, som skaber nogle helt unikke muligheder. CAMPUS+:

  • Skaber relationer mellem elever fra CAMPUS uddannelserne og folkeskoleeleverne ved at mindske afstanden og forskellene imellem disse og afmystificere ungdomsuddannelserne.
  • Fremmer studiemiljøet i CAMPUS ved at lade elever fra de forskellige uddannelser mødes i nye og anderledes omgivelser.
  • Hjælper eleverne fra såvel ungdomsuddannelser som folkeskoler med at blive mere afklarede om deres fremtidsmuligheder – med særlig fokus på mulighederne i Køge og Stevns Kommune.
  • Fremviser Køge by på en ny og spændende måde, samt skaber fokus på god brug af det offentlige rum.
  • Eksponerer lokale foreninger og erhverv for den yngre målgruppe.
  • Sætter fokus på bevægelse og motion.

Har I brug for mere information, så kontakt:

Projektleder, Kristina Strange Møller
Tlf.: 20 51 81 50
Mail: kristina.moller@koege.dk

Downloads

  • Læs mere om projektets baggrund, vision og mission HER
  • Download vores logo HER
  • Hensigtserklæring vdr. GDPR