Samtaler for unge
Oplever du, at du ikke trives, at livet kan være svært af og til og at det bare ikke går væk af sig selv? Så kan du tage en samtale med ungepsykologen, Sarah.
Samtalerne med Sarah er uformelle og kan handle om alt imellem himmel og jord – det er helt op til dig, hvad du gerne vil eller ikke vil tale om. Sarah kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der vil være bedst for dig at snakke om, også selvom du måske ikke selv har en idé om det på forhånd.
Sarah har tavshedspligt og intet af det, I taler om sammen, vil blive sagt videre med mindre du selv ønsker det. Alle samtaler er anonyme og du skal ikke oplyse hverken dit fulde navn eller dit CPR-nummer på forhånd.
Ungepsykologen er for unge i alderen 15-25 år, som bor i Køge Kommune.
Om ungepsykologen
Sarah Winther er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret af Socialministeriet. Hun har i en længere årrække arbejdet med børn, unge og familier i både kommunalt og psykiatrisk regi.
“I samtalen vil vi sammen forsøge at blive klogere på, hvad du søger hjælp til. Vi tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig. Vi vil fokusere på at støtte dig i at håndtere dine udfordringer og reducere ubehag forbundet hermed samt fremhæve dine ressourcer og handlemuligheder”
Sarah Winther, Ungepsykolog
Hvem er ungepsykologen for?
- Dig som ung mellem 15 og 25, som bor i Køge Kommune.
- Mange forskellige grunde, f.eks. negative tanker om sig selv, tristhed, vrede, usikkerhed, forvirring, stress, ensomhed, savn, sorg, problemer med familie og venner m.m.
- Du behøver ikke at vide, hvad du vil tale om.
- Du behøver heller ikke at have en klar mening om, hvorfor du ikke trives.
- Psykologsamtalerne er ikke behandling.
- Før du får en tid til psykologsamtaler, vil Ungepsykologen, Sarah, gerne tale med dig i telefonen, for at høre om de problemer, du har.
Hvis det viser sig, at du har behov for noget andet end psykologsamtaler, kan du få hjælp til, hvor du kan henvende dig for at få hjælp.
Kontakt
Sarah Winther
Autoriseret psykolog
Tlf: 23 71 80 12
E-mail: sarah.winther@koege.dk
Telefontider: alle hverdage fra 12:00-13:00.
Samtalerne finder sted på hverdage inden for den almindelige arbejdstid på Ungecentrum, Ølbycenter 53, 1.sal., 4600 Køge (samme bygning som UUV Køge)
Læs mere om ungepsykologen på Køge kommunes hjemmeside her.