Køges fremtid er i dine hænder
Gør dig klar til at møde 3.000 unge mennesker! Udtænkt en sjov og engagerende aktivitet af ca. 10 minutters varighed og deltag i Danmarks måske største uddannelses- og karrierefestival!
Vi lukker Køge midtby af, så I får den perfekte mulighed for at mødes med de unge fra grundskolerne og gymnasierne. Vi har nemlig brug for jer til at inspirere de unge og gøre dem klogere på de uddannelses-, job- og livsvalg de skal tage.
Fomaco deltog i 2019 for første gang i CAMPUS+. Og det bliver ikke den sidste. For dagen var en stor succes med mange engagerede og interesserede besøgende på vores stand. Vi fik fortalt om hvilke jobmuligheder, der er hos os, hvorfor smedeuddannelsen er et godt valg og startet dialog med potentielle lærlinge. Alt i alt en positiv oplevelse, som vi glæder os til at gentage til næste år.”
– Fomaco
Inspirerende aktiviteter
For at inspirere de unge og invitere dem til dialog skal I udtænke en eller flere aktiviteter af en varighed på ca. 10 minutter, og som kan rumme minimum 3 grupper af 3-4 elever. Ved I ikke endnu hvilken aktivitet I skal lave, så frygt ej! I kan stadig tilmelde jer CAMPUS+ og så blot udvikle aktiviteten senere. I er også velkommen til at lade jer inspirere af vores aktivtetskatalog her.
“De unge var meget spørgelystende, engageret og var gode til at søge viden, man kunne mærke, at de glædede sig til at komme forbi os… Med et arrangement som CAMPUS+, bliver vi synlige i Køge og forhåbentlig synes de unge, at de kommer hjem med bedre viden omkring forsikringer. Det er vigtigt for virksomheder, at deltage i CAMPUS+, for jeg mener, at vi som virksomhed har et samfundsmæssigt ansvar overfor de unge. Det kan være på det informative område, men også uddannelsesmæssigt.”
– GF Forsikring
“Det var en fornøjelse at deltage i årets CAMPUS+… Eleverne, som vi mødte på gaden og som besøgte vores bod var glade, positive og fyldt med lyst og mod. CAMPUS+ kan noget godt – det samler beriger og oplyser, og vi kan kun give vores varmeste anbefalinger i forhold til at fortsætte initiativet til næste år og i forhold til at alle, som har tilbud indenfor ungdomsuddannelser, kurser o.l. deltager i eventet.”
– MGK Sjælland
Det med småt…
Det har vi faktisk meget lidt af, da det er op til jer, hvad I tager med og hvad I kunne tænke jer at snakke med de unge om og engagere dem i. Vi har samlet lidt information til jer.
- Inspiration til aktiviteter – hvad har standholdere lavet tidligere og hvad kunne man gøre inden for netop din branche?
- Praktisk information – hvad skal I have med, hvordan foregår det osv.
Hvis I er i tvivl, har spørgsmål eller kommentarer, er I altid velkomne til at kontakte CAMPUS+ projektleder, Kira Kofoed Skov på Email: kira.kofoed.skov@koege.dk eller Tlf.: 30 50 83 68.