Ungdomsboliger

Et CAMPUS byliv

CAMPUS Køge har en vision om et pulserende og levende byliv – og for at kunne realisere det, har vi opført attraktive ungdomsboliger i campus-området.

72 almene ungdomsboliger i CAMPUS Køge administreret af boligselskabet DOMEA.DK

Der er henholdsvis 32 2-rums boliger og 40 et-rums boliger. Boligerne er i størrelsen 37 – 50 m2.

To-rums boligerne er indrettet, så man enten kan benytte lejligheden som et større gennemlyst køkken/alrum, eller man kan sætte en ekstra væg op, så der bliver et mindre køkken med spiseplads og to reelle værelser. To-rumsboligerne har fransk altan og et vindue med sidde-niche. Et-rums boligerne har franske altaner.

I stueplan er der et fælleshus med vaskeri. Fælleshuset ligger i direkte forbindelse til det øvrige campus-område og et større udeareal med fællesfaciliteter. Bygningen varierer i højde fra to til fire etager, med beplantning som vokser op af facaden.

Uddannelsesbyen CAMPUS Køge er populær langt ud over kommunegrænsen. Faktisk viser statistikker, at eleverne pendler til ungdomsuddannelserne så langt fra som Sydsjælland og nord for København. Uanset om de unge allerede bor i kommunen eller flytter til, så vil vi gerne give dem mulighed for at få det fulde udbytte af alt det, Køge Kommune har at byde på. Ungdomsboligerne gør det nemmere for de studerende at prioritere deres uddannelse og komme tæt på Køgeområdets smukke natur, shoppemuligheder og caféliv, fortæller borgmester, Marie Stærke.

Aktivitetsråd, aktiviteter og eget hjem

Vi går meget op i, at boligerne er trygge at bo i, og at alle føler sig hjemme. Vi har derfor en ambition om en aktiv bestyrelse og brugergruppe, som vil arrangere fællesspisning, biografture, fælles grill m.m. Byd gerne ind, hvis du er interesseret i at bidrage til beboerdemokratiet hvor du bor.

Læs mere i introfolder, og er du nysgerrig, kan du se med  her.

Unge, der læser i Køge, har fortrinsret

Kommunen og DOMEA.DK har indgået aftale om, at “Unge under uddannelse i Køge Kommune har fortrinsret” til ungdomsboligerne.

Opskrivning

Det er gratis at komme på venteliste til en ungdomsbolig. Du kan skrive dig op, når du fylder 15 år, og flytte ind, når du fylder 18 år.

Før du kan flytte ind i en studie-/ungdoms- eller kollegiebolig, skal du dokumentere, at du er aktiv på dit studie eller din uddannelse med en udfyldt erklæring om studie-/ uddannelsesaktivitet.

Du kan optages på venteliste, selvom du ikke har modtaget bekræftelse på optagelse fra uddannelsesinstitutionen. Du skal være under 35 år for at bo i en ungdomsbolig.

Vi anbefaler, at du skriver dig på venteliste i god tid, da der er ventetid på ungdomsboligerne. Opskrivning til:

Hvordan tildeles boligerne?

Ansøgere bliver optaget på venteliste efter opskrivningsdato. Boligsøgende, der har længst anciennitet, tildeles som hovedregel ungdomsboligen. To-rums boliger bliver fortrinsvis udlejet til par, hvor en eller begge er under uddannelse. Andre med fortrinsret er enlige studerende med børn.

Få fem gode råd til, hvordan du får en bolig på DOMEA.dk.

Står du akut og mangler en bolig i Køge?

Heldigvis er der flere muligheder. Ungecentrum har udviklet en liste over boliger, som du kan se her.