CAMPUS Køge slår dørene op til fælles Åbent Hus

31. oktober 2022

D. 12. november gentager CAMPUS Køge Åbent Hus succesen fra sidste år, når skolerne i Campus-området åbner dørene samtidig. Alle er velkommen til at kigge forbi og få inspiration og viden om alle de mange uddannelsesmuligheder på Campus – i ét hug.

”Vores fælles åbent hus-arrangement sidste år var en kæmpe succes, og derfor glæder vi os ekstra meget til at gentage succesen i år. Til sammen har vi mere end 50 uddannelsesretninger for både unge og voksne og vi håber, at vi d. 12. november kan inspirere og motivere endnu flere til livslang læring”, fortæller Campus-koordinator, Fie Illum Jessen. 

Det sker lørdag d. 12. november 2022 fra kl. 10:00-13:00.

Dørene er åbne hos skolerne ZBC, EUC Sjælland, Køge Handelsskole, HF og VUC i Køge og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.

”Alle er velkommen til at gå en rundtur på skolerne, hvor man både kan mærke studiemiljøet, besøge værksteder og laboratorier og snakke med undervisere, elever, studerende og vejledere.

Vi slår dørene op til erhvervsuddannelserne EUD og EUX, samt til det tekniske gymnasium HTX og handelsskolens HHX. Du kan også besøge HF og VUC Køge, som bl.a. har stor fokus på ordblinde tilbud og du har selvfølgelig også mulighed for at snuse til videreuddannelsesmulighederne hos Zealand og besøge deres MakerSpace og Photolab,” siger Fie Illum Jessen.

Alle er velkomne 
Hvad enten du går i grundskolen, har færdiggjort en ungdomsuddannelse eller overvejer et studie-eller karriereskift – eller blot er nysgerrig – så er du mere end velkommen til at kigge forbi i tidsrummet 10-13.

Vel mødt i CAMPUS Køge, Campusbuen 27, 4600 Køge.

Kontakt:
Kira Kofoed Skov, campus-koordinator i CAMPUS Køge
E-mail: kira.kofoed.skov@koege.dk
Tlf: 3050 8368

Facebook begivenhed: https://fb.me/e/3BUH6pNHE

Video: https://youtu.be/wQ20oYliyf0

Kreditering, CAMPUS Køge