Til dig som standholder

Praktisk information

CAMPUS+ er en underholdende og humørfyldt læringsfestival, hvor I får mulighed for at vise jeres virksomhed, uddannelse eller forening frem til en masse unge mennesker. Vores erfaring er, at de stande med spændende og relevante aktiviteter tiltrækker flest unge. Når I designer jeres stand og udvikler jeres aktivitet, er det vigtigt, at I tager hensyn til nedenstående informationer:

  • Standpladsen er ude i det fri i Køge Midtby – vi HAR bestilt sol! 
  • Størrelsen af én standplads er 4×4,5m – så book flere, hvis I har brug for mere plads
  • Der er ikke noget på jeres stand, når I ankommer, så I skal selv have det hele med – pavillon, borde, stole, roll-ups m.m. (Man kan også leje pavilloner, borde mm. hos f.eks. Skandinavisk Tivoli Park)

Hvordan foregår aktiviteterne?

  • Byrummet er delt op i 3 zoner. Eleverne bevæger sig rundt i zonerne via app, hvor de kan finde rundt mellem standene og skal deltage i 3-5 aktiviteter i hver zone, som de selv vælger.
  • I skal som standholder gentage aktiviteten med interesserede mellem kl. 9.45 – 12.00
  • Jeres aktivitet skal vare max 10 minutter og skal kunne rumme minimum 3 grupper af 3-4 elever.
  • Cirka 2-3 uger inden afholdelsen af CAMPUS+ får I besked om, hvilken zone og hvor i zonen I er placeret. Her får I også kontaktdetaljer på jeres zoneansvarlige.

Vi er fuldt booket til årets Campus+ festival d. 28. august! I alt 107 stande deltager med repræsentation fra virksomheder, uddannelser, foreninger og politiske partier. Vi glæder os.